Diabeteshunden Alfa

For noget tid siden mødte Zorro og jeg, Dorte vi faldt i snak om vores dejlige dværgschnauzer, og jeg hørte hendes historie. Jeg er meget glad for at hun valgte som den første at dele sin historie her inde.

 

Dortes historie:

 

fra venstre Alfa og Zeta, foto Dorte

Hej.
Min Hund Alfa, som er 8 år, bor her sammen med Zeta, og jeg.
De er begge dværgschnauzere.

Alfa har altid været udpræget min hund.
Både min kæreste og jeg er/var pensionerede, så vi var rigtig mange timer sammen. I vinterhalvåret har vi som regel været i Sydeuropa i campingvogn.

Ole kom ind i mit liv for godt fire år siden, og Zeta var lynhurtig til at se: der er en ledig voksen, ham snupper jeg.
Ole døde af kræft for to måneder siden, og Zeta er min faste følgesvend. Jeg må tilstå, at hundene har fået lov at sove i sengen.
Alfa er stadig min hund.

 

 

For godt et år siden fik jeg fjernet bugspytkirtlen, og fik derfor diabetes 1.
Min store bekymring var, hvordan jeg skulle klare de markante fald i blodsukkeret om natten, hvor jeg typisk ikke vågner, og som derfor er kritiske og livsfarlige.
For et stykke tid siden skabte Alfa sig en tidlig morgen. Det har hun aldrig gjort før. Jeg sov godt, havde svært ved at vågne, men jeg fik da øjne og blev klar over, at blodsukkeret var 1,0 - en meget kritisk værdi, så jeg fik hurtigt spist noget sukker. Og så gad Alfa overhovedet ikke ud. Hvis Alfa ikke havde vækket mig var jeg sandsynligvis enten død eller havde fået en hjerneskade. Så nu bliver hundene inviteret op i sengen.

Og jeg prøver at finde ud af, om man selv kan træne sin hund som Diabeteshund, foreløbig uden resultat.

 

Mange hilsener
Dorte

 

Jeg håber Alfa og Dorte kan finde en træner som kan hjælpe med at udvikle Alfa’s naturlige livredene evner, så hun måske på sigt kan blive en officiel diabeteshund.