onsdag den 25. januar 2017

Feriedrømme


En af pointerne ved at have servicehund er jo at få mere frihed til at leve et mere almindeligt og selvstændigt liv. Derfor er en drøm jeg har for 2017 er at tage på ferie helt selv, dvs. uden at rejse sammen med min mor, ikke at det ikke er hyggeligt men jeg er altså 35 år. Vi har allerede planlagt en ferie sammen mor og jeg, men jeg håber at jeg kan finde modet til at rejse selv, samt et rart sted at besøge. Planen var at Jackie og jeg skulle havde været på ferie sammen i 2016, men sådan blev det ikke.
Fra I sommers, mon ikke en ferie vil indeholde is.

fredag den 20. januar 2017

Nytårsaften


Håber I alle kom godt ind i det nye år.
Jeg vil gerne beklage der har været stille i 3 ugers tid, desværre tog jul og nytår ret hårdt på mig, og jeg har brugt de sidste uger på mest at sove og gå tur med Zorro, uden ham var jeg nok godt ned i et sort hul.
Det sagt så var nytår ligesom julen fantastisk, og jeg er velsignet med en hund der absolut ikke er bange for fyrværkeri, faktisk var det lidt spænende at snige sig ud til os på terrassen og se ud over byen, der blev ikke fyret af lige der. Det blev dog hurtigt kedeligt og så var det dejligt at tage en lur i mit skød mens vi ventede på at kunne nattisse i gården.
Jeg har det nu bedre og håber at komme tilbage på rette skrive spor med mindst 1 indlæg om ugen.
Tak til alle der stemte ang. gaver til deres dyr, 1 ud af 5 giver gaver til deres dyr, altså af dem der stemte.

træt nytårs hvalp